Den korte version:
Shotokan Karate blev som stilart grundlagt i starten af 1920’erne af Sensei Gichin Funakoshi.
Funakoshi havde trænet i flere af de populære Okinawa karate stilarter som Shōrei-Ryu og Shorin-Ryu. Efter års studier i begge stilarter skabte Funakoshi et enklere system, der efter hans mening, samlede det bedste af de to. Han navngav aldrig dette system men henviste altid til det som “karate”.
I 1920erne åbnede Gichin Funakoshi den første karate dojo i Japan. Denne dojo blev af hans første karate elever kaldt ”Shoto-Kan”. ”Shoto” var Funakoshi’s kunstnernavn og ”Kan” betyder ”hus” eller ”sal”. Efterfølgende blev dette navn brugt som en benævnelse for den stilart af karate som Funaskoshi havde grundlagt.
Lidt længere version:
Som beskrevet ovenfor har den type af karate som Shotokan karate er baseret på, sine rødder på Okinawa.
Okinawa er en lille ø der ligger syd for Japan og øst for Kina – sådan ca. midtvejs mellem de to lande.
Okinawa har qua sin placering ud for Kina altid haft stærke relationer med denne dominerende nabo og allerede fra d. 7. århundrede var de mere eller mindre under kinesisk styre. Udover de handelsmæssige relationer mellem de to lande var der også en stor grad af kulturel interaktion. I den forbindelse er Okinawaerne blevet introduceret til, og trænet i, kinesiske kampsport kunst herunder Shaolin Kung Fu.
I 1470 kommer Sho En til magten på Okinawa og udråber sig som konge. Hans søn, Sho Shin, regerede efterfølgende Okinawa i 50 år og er for karateudviklingen en vigtig person. I hans lange regeringstid fik han forvandlet Okinawa til et rigt samfund og et af hans tiltag var at forbyde sit folk at have våben. Dermed fik han sat en effektiv stopper for de evindelige kampe mellem de forskellige kriger-klaner samt han undgik optøjer og ballade generelt. Denne politik blev fortsat de næste mange hundrede af år og kan bl.a. ses som én af faktorerne for udviklingen af karate. Herudover er Okinawa også kendt for ”Okinawan Kobudu” – en stilart hvor man bruger alverdens hverdagsredskaber som våben – praktisk når man nu ikke måtte have rigtige våben.
I Japan kommer Ieyasu Tokugawa til magten i 1603 og udråber sig som Shogun. Kort herefter, i 1609, invaderer Lord Shimasu fra Japans Satsuma provins Okinawa.
Selvom Okinawa dermed formelt blev en japansk koloni var den stadig også en kinesisk provins – og de betalte således skat til to lande på en gang. Begge lande vendte det blinde øje til denne bizarre situation eftersom ingen af dem ønskede en krig mod hinanden – og begge lande havde fordele af denne samhandelszone i det ellers totalt for omverdenen lukkede Japan.
Da de nye japanske magthavere også kunne lide tanken om at Okinawaerne var ubevæbnede fortsatte de Sho Sihns gamle politik med at forbyde Okinawaerne at have våben.
I den efterfølgende periode på 250 år sker der en gradvis udviklingen af karate – og specielt i en 60 årig periode fra ca. 1840 til 1900 udvikler en række af karatehistoriens store mestre den ”lineære karate” (også kalder ”hard style”) der senere danner basis for Shōrei-Ryu og Shorin-Ryu. Udviklingen af karaten må ske uden magthavernes viden og sker derfor i al hemmelighed. Der trænes således om natten samt på øde steder eller hjemme i gårdhaverne – og de fleste af de tidlige karate mestre er alle folk der er tæt på kongen i forskellige roller.
Af de gamle mestre kan nævnes Satunushi ”Tode” Sakugawa f. 1733 og hans lærling Sokon ”Bushi” Matsumura f. 1797 og senere Yasutsune Itousu f. 1830 (hvor Itousu er Gichin Funakoshi’s træner gennem 20år).
Karaten forbliver i det skjulte igennem mange år og kommer først frem i offentligheden da den sidste konge af Okinawa, Sho Tai, dør i 1901.
Efter kongens død får Yasutsune Itosu introduceret karaten som en del af den fysiske træning i skolerne på Okinawa – og dette fortsætter de næste to årtier udelukkende som et fænomen på Okinawa.
I 1922 rejser Gichin Funakoshi til Tokyo for at lave opvisninger af karate for forskellige interesserede grupper og personer. Her blev karaten så vel modtaget at han åbner sin første offentlige karateskole ”Shoto-kan” i Tokyo og han forbliver i Japan i resten af sit liv.
I den forbindelse ændrer Funakoshi en del ved karaten for at gøre den mere ”Japan” venlig og fjerne bl.a. referencer til Kina så meget som muligt. Dette kunne ses i konteksten af de forhold som samtiden byder bl.a. at den Kejserlige Japanske familie er kommet til magten igen og at Kina nu er en potentiel fjende. Som eksempel omdøber Funakoshi navnene på ”Pinan” kataerne til ”Heian” kataerne (officielt for at gøre dem lettere at udtale på Japansk) samt han ændrer det første Kanji symbol i ”Kara Te” så det ændrer mening fra ”Kinesisk Hånd = 唐手” til ”Tom Hånd = 空手” (begge dele udtales Karate på japansk).
Den store udbredelse af karate til den vestlige verden sker først efter Den Anden Verdenskrig hvor amerikanske besættelsestropper i Japan (og på Okinawa) får interesse i denne kampsport og senere tager den med sig hjem til USA. Herfra spreder sporten sig til resten af verden og i dag dyrkes Shotokan Karate af millioner af mennesker over hele verden.
